2 måder at bruge YouTube til at drive trafik til dit website
Anja Keller, Kommunikations- og marketingkonsulent
Vil du gerne vide, hvordan du får folk fra YouTube over på dit website? Og hvordan du får seere til at blive klikkere? Så skal du læse dette blogindlæg!
Hvorfor bruge YouTube til at generere mere trafik til dit website?
Med mere end 3.000 millioner daglige visninger, er denne video platform verdens næststørste søgemaskine (efter Google), og anses for den tredje mest besøgte hjemmeside i verden. Så hvis du tror YouTube kun er til sjove videoklip eller for Justin Bieber fans, så tager du fejl.
Der er nemlig et stort markedsføringspotentiale på YouTube, hvis du vel og mærke vælger den rette strategi. En måde er at tænke på videoerne som en slags mini-hjemmeside. For det første skal indholdet i dine videoer kunne findes på YouTube selv.

Hvis dine videoer bliver fundet på YouTubes egen side, så har du en ret stor chance for, at de også bliver indekseret godt på Googles søgeresultatsider, og får derved også en større mulighed for at få spredt dit indhold på tværs af alle de sociale netværksplatforme.
Hvis du ser på billedet nedenfor, dukker den samme video op på Googles søgeresultater, når du igen søger efter "mobile webløsninger".

Opbygning af brand awareness og det at få skabt sig et navn er en svær disciplin, men det kan sagtens lade sig gøre hvis du bruge den rigtige strategi. Men fordi dine videoer har mange visninger, tjener du ikke flere penge af den grund.
Derfor skal du i stedet udnytte dine videoer til at udføre en meget specifik funktion: nemlig at drive trafik til dit website.
Succes handler ikke om antal visninger
De fleste mennesker tænker på virale videoer, når de tænker på YouTube. For mange har en video på YouTube været synonym med, at en person fanger et komisk øjeblik med sin hund eller sit barn, og derefter lægger videoen ud på YouTube. Men sådan er det altså ikke længere!
Du vil hurtigt opdage, at du ikke behøver millioner af visninger for at få nogle gode resultater. Det handler om kvaliteten af dine besøgende, ikke om kvantiteten.
Din YouTube videoer vil med tiden opbygge et forhold med dine seere, så de med tiden også ender på dit website. I de følgende afsnit vil jeg vise dig hvordan du gør.
Hvad er din call-to-action?
Der er tre måder at konvertere seere om til besøgende. Men i virkeligheden er der kun én strategi for effektivt at generere trafik til dit website, og det er at opfordre dine seerer til handling!
Hver enkelt video skal fortælle seeren præcis, hvad de skal gøre (f.eks. "gå til websitet"), hvordan det skal gøres (f.eks. "klik på nedenstående link"), og vigtigst af alt, fortæl dem hvorfor de skal gøre det (f.eks "få e-handelsbogen helt gratis").
Hvorfor skal dine seere forlade YouTube, og istedet besøge dit website? Jo mere overbevisende tilbuddet er, desto mere kan du forvente at konvertere video seerne om til besøgende på dit website.
I stedet for at skrive "overbevisende e-handelsbog", kan du i stedet skrive "Gratis e-handelsbog" En gratis bog, rapport, video, konsultation eller software applikationer er nok til at få folk til at handle med dig.
Hvorfor skal de handle med dig?
Men du er også nødt til at formidle, hvorfor denne "gave" er et must-have, som er værd at få nu og her. Hvad vil din "gratis gave" gøre? Hvordan vil det ændre deres perspektiv på tingene og gøre dem til bedre mennesker?
Når du har lavet din overbevisende opfordring til at få seerne til at handle med dig, så er du også klar til at lære de tre enkle, men kraftfulde, måder at få dit YouTube publikum over på dit website.
Strategi 1: Fortæl folk hvad de skal gøre
Dette er den nemmeste, men også mest oversete, måde at få trafik fra YouTube til website. I slutningen af hver enkelt video skal du kommunikere din overbevisende opfordring til handling, og fortælle folk præcis, hvordan de kommer over på dit website - og fordelene ved at gøre det!
Dette trin kan afsluttes med en enkelt linje eller to i dialogen: "Tak fordi du gad se min video! For at få fingre i den gratis udgave af e-handelsbogen kan du gå over på www.adapt.dk under menupunktet e-handel, og bestille den gratis bog. Men skynd dig, der er kun få bøger tilbage”.
Strategi 2: Video beskrivelsesboksen
Hver gang du uploader en ny video på YouTube, så har du også mulighed for at tilføje en beskrivelse af indholdet. Rigtig mange glemmer at drage fordel af denne funktion.
Hvis du vil få din video beskrivelsesboks til at blive en trafik genereringsmaskine, så skal du blot tilføje en 5-6 ord, hvori du opfordrer til handling og afslut med url’en på dit website.
Få en gratis udgave af e-handelsbogen på: https://www.adapt.dk/loesninger/e-handel/bestillingafe-handelsbogen/
Selv om dette er en fantastisk start, så vil jeg også anbefale, at du tilføjer et afsnit eller to, som beskriver indholdet i selve videoen. På den måde kan du tilføje webadressen igen i slutningen af teksten.
Tilføj begge strategier
Sørg for at tilføje begge strategier på alle dine videoer, og husk, at det hele starter med at skabe en overbevisende opfordring til handling! Hvis du har noget, som folk kan bruge, så vil de også tage det næste skridt og handle med dig!


Kommentarer