Forside  >  Adapt Blog  > 

De mobile besøgende stormer frem!

Tommy Davis, Udviklingschef

15
feb 2012

Jeg har undersøgt andelen af mobile besøg på et bredt udvalg af vores kunder, set over de sidste 12 måneder. Tallene viste en kraftig vækst i andelen af besøgende.

  • Websites med en bred brugerprofil har over 10% mobile besøgende
  • Den typiske vækst i mobile besøg ligger på 200-500% på tværs af alle segmenter
  • Mange af vores kunders websites har flere mobile besøgende end Firefox besøgende

En detaljeret analyse af tre forskellige kunder, som tilsammen repræsenterer et rimeligt bredt udvalg af brugere og forskellige typer målgrupper, viser samme tendens. Det er ikke kun specialiserede websites.

Mobile besøgende vil stige til at være 15-20 %

Den mobile vækst ser ud til at fortsætte. Det betyder, at de løsninger vi designer og udvikler nu, og som vil gå live inden sommer, vil have mobile besøgende, som ligger på 15-20%. Om et år vil det være 20-25%. Det er en stor fremgang, som alle virksomheder med en webløsning bør tage seriøst.

Mobilhandlen er tredoblet

Det er ikke kun de besøgende på mobile løsninger, der har været i eksplosiv vækst. Det har andelen, der bruger mobiltelefonen til e-handel også. Ifølge de seneste tal fra Dansk e-handelsanalyse er mobilhandlen tredoblet siden starten af 2010 og frem til slutningen af 2011. Og ifølge analysen fortsætter væksten. Væksten skyldes:

  • Den store udbredelese af smartphones
  • Brugernes større erfaring med at bruge smartphones til at søge information, men også til at e-handle
  • Danskernes større tiilid og fortrolighed med e-handel generelt

Færre besøgende fra en PC end fra mobilen

I Adapt har vi stort fokus på mobile løsninger, og kan også mærke, at både potentielle og eksisterende kunder har fået øjnene op for at få udviklet mobile løsninger. Faktisk forventer jeg, at vi om 2-3 år vil se færre besøgende på vores website fra en PC end fra en mobil. Og det kommer også til at gælde for vores kunder. 

Tags: Mobile handel Mobile web apps mobile webløsninger Brugeradfærd

Kommentarer

Nyt indlæg