Forside  >  Adapt Blog  > 

Sådan opbygger du en succesfuld LinkedIn gruppe

Anja Keller, Kommunikations- og marketingkonsulent

13
sep 2011

LinkedIn er i rivende udvikling. Flere og flere vælger at bruge det sociale medie som et led i deres Social Media Marketing strategi. En af mulighederne på LinkedIn er at starte sin egen LinkedIn gruppe. LinkedIn grupperne er gode til netværk, diskussioner og videndeling.

Du kan starte din egen LinkedIn gruppe ved at basere den på en række forskellige kategorier af fagfolk som f.eks. ledere, geografisk bestemmelse, interesser, eksisterende organisationer, studerende m.m. Det er kun fantasien, som sætter grænser.

Deltag kun i 3 grupper ugentligt

Min erfaring siger, at folk har rigtig travlt i deres hverdag, og hvis de skal kunne deltage aktivt i forskellige LinkedIn grupper, så bør de kun deltage i tre grupper ugentligt. Dette for at sikre, at indlæggene er seriøse og har en vis kvalitet.

I det følgende kan du læse mit bud på, hvordan din LinkedIn gruppe bliver den bedste indenfor din egen målgruppe og specialiserede kategori.

1. Vælg en lille målgruppe og en specialiseret kategori

Det er formentlig den vigtigste nøgle til succes for at starte en gruppe på LinkedIn. Du skal have en snæver defineret målgruppe for at kunne tiltrække de rigtige medlemmer.

Din målgruppe kan f.eks. være folk, der arbejder i modebranchen, mens din kategori er blogging og markedsføring via de sociale medier. Det er således ikke nok bare at starte en LinkedIn gruppe, hvor du kun har defineret din målgruppe. Du er nødt til at tage skridtet videre og sætte fokus på, hvad din specielle kategori er, og hvad du vil have din gruppe skal være kendt for!

Få noget inspiration fra andre LinkedIn grupper i din branche og tænk over, hvordan du kan differentiere din gruppe fra mængden. Dernæst bør du tænke på dine ideellle kunder:

  • Hvem er de?
  • Hvad gør de?
  • Hvad interesserer dem?
  • Hvordan kan du hjælpe dem?

En smal målgruppe og en specialiseret kategori er afgørende for at opbygge en succesfuld LinkedIn gruppe. Ellers vil din gruppe have alt for mange medlemmer, og kvaliteten vil være knap så høj blandt dine medlemmer.

2. Skriv relevante søgeord i titlen og i beskrivelsen af gruppen

Det er vigtigt at inddrage relevante søgeord i titlen på din LinkedIn gruppe, og i beskrivelsen af ​​den. På den måde sikrer du, at når medlemmer indenfor din målgruppe søger efter en gruppe på LinkedIn som de kan deltage i, så finder de din gruppe.

Hvis du bruger søgeord, som beskriver præcist hvem du prøver at tiltrække, og bruger ord som din målgruppe bruger til at beskrive din kategori, så vil du have en langt bedre chance for at blive fundet i LinkedIn-gruppe søgningen.

Gør det endvidere klart, hvad du vil med din gruppe. Både jeg og mine kolleger har set mange LinkedIn grupper med ambitiøse beskrivelser, men når vi så bliver medlem, så er der ingen fokus eller værdi for medlemmet. I mange tilfælde er de grupper fyldt med marketingfolk, der forsøger at fremme og markedsføre deres produkter og tjenester til masserne! Vær derfor selektiv med dine beskrivelser, og sørg for at de giver genlyd hos din målgruppe.

3: Gør din gruppe til en åben gruppe med forhåndsgodkendelse

Når du starter din gruppe på LinkedIn, så gør den til en åben gruppe, og beslut så derefter, hvem der får lov at være med. Alle ønsker at være en del af noget eksklusivt, og hvis du opretter en gruppe, hvor nye medlemmer skal forhåndsgodkendes for at deltage, vil det gøre din LinkedIn gruppe mere attraktiv for potentielle nye medlemmer i din målgruppe.

Vær dog opmærksom på, at det kræver en vis vedligeholdelse at godkende eller afvise nye medlemmer, men det er i sidste ende det hele værd, og dine medlemmer vil sætte pris på det. Hvis du lukker alle og enhver ind, vil du uden tvivl ende op med en ligegyldigt spam i din gruppe, og du vil miste både engagement og medlemmer meget hurtigt!

Og husk, at når du laver din LinkedIn-gruppe som en åben gruppe, så vil drøftelserne blive indekseret af søgemaskiner, og kan deles på sociale medier som Facebook og Twitter såvel som på LinkedIn. Sørg for, at det kun er medlemmer, som kan bidrage med indslag i gruppen. Ellers mister du målet om eksklusivitet, hvis du tillader ikke-medlemmer at bidrage.

4: Styr og overvåg din LinkedIn gruppe

Hvis du vil beholde din LinkedIn gruppe fri for spam og marketingfolk, skal du ikke kun administrere medlemsskaber, men også overvåge gruppens aktivitet.

Vi har set eksempler på, at ejere af LinkedIn grupper har måtte sende 1-2 personlige beskeder ud om ugen til medlemmer, og bedt dem om at forlade gruppen, eller pointere overfor medlemmet, at vedkommende har postet noget reklame eller noget som på ingen måde har noget med gruppen at gøre.

Vær også varsom med, hvem du gerne vil lukke ind i din gruppe. Du vil opleve, at mange personale konsulenter og marketingfolk vil anmode om at komme med i din LinkedIn gruppe. Desværre ser mange af disse personer din gruppe som et markedsføringsredskab for deres virksomhed.

Husk, at du har arbejdet hårdt for at opbygge din gruppe, så du kan lave alle de regler og administrere din LinkedIn gruppe som du vil! Hvis et medlem f.eks. opslår en stilling, så kan du omdirigere indlægget til Job sektionen og hvis du opdager, at et indlæg er for selvpromoverende eller off-topic, så flyt det over i Promotions gruppen og gør medlemmet opmærksom på det.

5. Placer dig selv som leder af gruppen

For at positionere dig selv som leder af LinkedIn gruppen, skal du logisk nok også lede gruppen! Styrk og engagér dine medlemmer.

Udfordrer dem ved at stille gode spørgsmål, bed om andres meninger, giv dine unikke indsigt og kommentarer på så mange diskussioner, som du kan, og bidrag med indhold, der kan føre til flere diskussioner.

Når medlemmer starter en ny diskussion eller stiller et nyt spørgsmål, så kommenter på dem, like dem og del dem på andre sociale netværkssider.

6. Markedsfør din gruppe for at opbygge dit medlemskab

Når du opretter din LinkedIn gruppe, så sørg for at fortælle det til dine LinkedIn forbindelser, hvis de passer til profilen. LinkedIn giver dig mulighed for at sende op til 50 meddelelser om dagen til dine forbindelser. Du kan også uploade e-mails fra en .CSV-fil fra din egen e-mail liste over kontaktpersoner, og sende en meddelelse til dem.

Endelig er det acceptabelt at besøge lignende grupper, som du er medlem af, og høfligt komplimentere gruppen samtidig med, at du nævner, at du har startet en anden interessant gruppe. Vær dog igen varsom med ikke direkte at markedsføre dig selv.

Når din LinkedIn-gruppe bliver en succes, så vil du også hurtigt opdage, at der dukker copycat grupper op. Hvis du har mulighed for at blive medlem af de grupper, så gør det, og nævn, at du har en tilsvarende gruppe, eller link til en interessant samtale, der finder sted i din LinkedIn gruppe.

Hvad er dine erfaringer med LinkedIn grupper?

At bruge lidt tid i relevante LinkedIn grupper kan være en fantastisk strategi for at engagere sig med potentielle kunder. Jeg håber, at dette blogindlæg giver dig inspiration til at gå ud og skabe din egen succes i en LinkedIn gruppe. Men jeg vil også meget gerne gøre, om du har din egen LinkedIn gruppe, og hvad dine erfaringer er med den? Efterlad dine kommentarer i boksen nedenfor.

Læs mere om LinkedIn

Tags: LinkedIn Sociale medier Social Media Marketing

Kommentarer

Nyt indlæg