Forside  >  Adapt Blog  > 

De mobile webløsningers fremtid

Anja Keller, Kommunikations- og marketingkonsulent

14
apr 2010

De mobile webløsninger er et fluffy ord for mange, og forleden aften faldt jeg over en præsentation, som gennemgik mobiltelefonens trends for 2010. Det var ret interessant læsning, og gav mig endnu engang følelsen af, at fremtiden bliver mobile webløsninger. Det er blot et spørgsmål om tid.

Nedenfor er blot et par buskaber fra præsentationen:

  • Over 95 % af alle mobiltelefoner, som bliver solgt i dag, har web browsers, og over 70 millioner amerikanske forbrugere bruger dem tit.
  • Facebook annoncerede i november 2009, at 1/4 af alle deres besøg fra hele verden (65 millioner besøgende) kom fra en mobil webløsning (altså en mobiltelefon med adgang til nettet).
  • Der er i dag flere mobile apparater end der er fjernsyn og computere – tilsammen vel og mærke. Sammen kombinerer alle tre apparater en helt ny mulighed for at redefinere den måde vi tænker direct marketing på.
  • Der er i øjeblikket ved at ske en transition fra almindelige mobiltelefoner til smart phones.
  • Over 80% af de 18-29 årige siger, at deres mobiltelefon er mere vigtig end deres pung.


Vi bliver mere og mere mobile, og har som aldrig før behov for at være ”online”. Og det er her mobile webløsninger kommer til deres ret. Hvis du f.eks. er på vej i lufthavnen med kæresten på weekendtur, og pludselig opdager, at du har glemt dine forældres bryllupsdag, så kan du nemt og hurtigt bestille en gave eller en buket blomster via din mobiltelefon, og ingen skade er sket. En anden situation er hvis du sidder midt i en diskussion til en stor fest, og i er uenige om et årstal, så kan du altid lige tjekke det på Google via din mobiltelefonen, og I får afklaret jeres diskussion :-)

Men der er lang vej endnu

Udviklingen inden for mobile webløsninger minder meget om dengang internettet for alvor fik fat. I dag er de fleste brugere mest trygge ved bruge deres mobiltelefoner til at betale services som f.eks. rejser, event billetter eller fast food, men også bøger og musik er ved at blive mere populært.

Det var også de selvsamme produkttyper, som internettet solgte flest af, og som virksomhederne havde størst succes med at sælge online, dengang internettet slog igennem med e-handel. Men efterhånden som forbrugerne får mere tillid til at shoppe via deres mobiltelefon, og detailhandlen forbedrer teknologien på mobiltelefonerne (det gælder også de mobile webløsninger, som udvikles til mobiltelefonerne), så vil de også begynde at sælge flere produkter via denne kanal.

Det gælder også selve markedsføringen. Når først detailhandlen bliver smartere til at markedsføre og promovere deres produkter til de mobile forbrugere, så er jeg sikker på, at andre produktkategorier vil fange de mobile brugere, og øge salget via mobiltelefonen.

Mobiltelefonen er en del af vores identitet

Et andet vigtigt aspekt er forbrugerens forhold til mobiltelefonen. Undersøgelser viser, at mobiltelefonen giver forbrugeren et socialt adgangspas, så forbrugeren er konstant forbundet med omverdenen og ikke mindst sine sociale relationer.

Mobiltelefonen opfattes af mange som en stor del af deres identitet. Mange føler sig f.eks. nøgen uden deres mobiltelefon, mens andre personaliserer den med ringetoner, via telefonsvareren eller køber en designer telefon som f.eks. en iPhone, fordi de gerne vil udstråle noget bestemt til omverdenen.

Næste skridt….

Det bliver spændende at følge udviklingen indenfor salg via mobiltelefonen. Jeg tror, at et af de næste store ting bliver, at de mobile shoppere kan scanne eller fotografere varerne i butikken på deres smart phone.

Herefter vil de kunne prissammenligne produktet med andre online forhandlere, læse brugernes kommentarer og oplevelser med produktet, og læse mere dybdegående information om produktet, f.eks. hvor det er produceret, hvilke materialer der er brugt osv.

Tags: m-commerce mobile webløsninger mobile web apps

Kommentarer

Nyt indlæg