Europæisk e-handel 2011
Kresten Wiingaard, Adm. Direktør
DIBS har udgivet en rapport om europæisk e-handel, som de kalder for E-handelsindex. Rapporten, der dækker Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Spanien, Storbritannien og Polen, er på 48 sider.
Selve rapporten er baseret på svar fra godt 9.000 internetbrugere og 333 e-butikker. Jeg vil i dette blogindlæg opsummere de vigtigste pointer. Du kan selv læse hele rapporten ved at hente den på DIBS hjemmeside.
Tal og fakta om europæisk e-handel
Den totale e-handel er opgjort til 40 milliarder kroner i Danmark, og 187 milliarder kr. i Norden, og for alle ni lande er totalen på ialt 1.591 milliarder kr. Den totale e-handel på de forskellige lande ser således ud:
- Danmark: 40 milliarder kr. på e-handel
- Sverige: 63 milliarder kr. på e-handel
- Finland: 38 milliarder kr. på e-handel
- Norge: 46 milliarder kr. på e-handel
- Storbritannien 456 milliarder kr. på e-handel
- Tyskland 460 milliarder kr. på e-handel
- Frankrig 273 milliarder kr. på e-handel
- Polen 76 milliarder kr. på e-handel
- Spanien 139 milliarder kr. på e-handel
E-handel på mobilen er i voldsom vækst
Udover ovenstående fakta og tal fortæller rapporten, at e-handel på mobilen er i hastig udvikling. Alene i Danmark har 16 % benyttet mobiltelefonen til køb af varer og tjenesteydelser, og i Europa er det Polen, Sverige og Danmark, som fører an hvad angår handel på mobilen.
Undersøgelsen viser desuden også, at cirka 22 % af e-butikkerne planlægger at lancere e-handel via mobiltelefon og mere end 25 % af de unge mellem 15 og 44 år allerede har benyttet mobiltelefonen til at handle med.
Danmark er mest aktive ift e-handel
Det gennemsnitlige e-handels forbrug pr. person i Danmark er stadig højt sammenlignet med de øvrige lande. Danmark som helhed er blandt de mest aktive lande, når det gælder e-handel.
Hver dansker handlede således for 5.350 kroner via internettet i første halvår i 2011, og indtager dermed en 4. plads i forhold til de øvrige lande i undersøgelsen. I gennemsnit foretog hver person 6,8 køb via internettet i første halvår 2011.
E-handel er i fortsat vækst
Det samlede e-handelsmarked voksede med 14% sidste år, og skønnes at løbe sig op på 213 milliarder euro for alle 9 lande i 2011. Derudover forventer 82 % af internetbrugerne, at de vil handle lige så meget eller mere det kommende år på nettet.
Potentialet for yderligere vækst i hele Europa er stor, både hvad angår volumen og antallet af e-handelstransaktioner. Den gennemsnitlige forbruger fuldender kun lidt mere end en online køb pr måned. Endvidere er e-handel stadig kun en brøkdel af husholdningernes samlede forbrug.
E-handel og betalingsmetoder
Undersøgelsen konkluderer, at selv om e-handel er international, så er der store forskelle mellem landene (som jeg også har påpeget i et tidligere blogindlæg om international e-handel), især med hensyn til betalingsmetoder.
Forbrugerne vælger den de opfatter som den mest sikreste og nemmeste metode, og betalingsvanerne varierer meget mellem landene. Hvis du overvejer at ekspandere din e-handelssløsning til udlandet bør du tage nationale forskelle i betragtning, og iværksætte en europæisk e-handelsstrategi for at sikre succes.
Mens en masse af forbrugere foretrækker at betale med kort, så er der andre forbrugere som hellere vil bruge online-bankoverførsler, fakturaer eller mikrobeløbstjenester. Derfor er betalingsinfrastrukturen vigtig, da forbrugere har en tendens til at opgive et online køb, hvis butikkerne ikke anvender (eller giver mulighed for) deres foretrukne betalingsmetode.
De britiske, spanske og franske forbrugere har en stærk præference for at anvende kort, men der findes ingen steder hvor kortet er lige så populært som i Danmark. Tyskerne foretrækker faktura og polakkerne og finnerne foretrækker en online-bankoverførsel. Svenskerne balancerer derimod både mellem kort, fakturaer og online-bank-overførsler.
Rejser er det største marked indenfor e-handel
De europæiske forbrugere planlægger, booker og betaler deres rejse online. Rejser er det største marked for e-handel i alle lande, og udgør en tredjedel af det nordiske marked.
En sektor, der er vokset betydeligt siden sidste års udgave af DIBS rapport, er husholdningsartikler/madvarer. Kategorien er nu den næststørste i alle lande, undtagen i Tyskland. Husholdningsartikler/madvarer udgør 17% af det britiske marked og 10-14% af andre markeder. Elektronik er den tredjestørste kategori i alle lande undetagen i Tyskland, hvor elektronik har en anden plads. Markedet for elektronik er på omkring 10-13%, så det ligger meget tæt op ad markedet for husholdninsartikler/madvarer.
Tags: e-handel Mobil handel Fakta og tal Webbranchen

Kommentarer