Forside  >  Adapt Blog  > 

Mobile Computing konference

Tommy Davis, Udviklingschef

27
maj 2011

Den 25. maj 2011 deltog Adapt i Mobile Computing konference. Den omhandlede app-udvikling til mobile enheder. Konferencen var rettet mod udviklere mere end marketing og salg, hvilket var forfriskende ;)

Om konferencen

Vi kom hele paletten rundt omkring iOS, Android, Windows Phone 7 og Symbian. Udover en række oplæg indeholdt konferencen workshops, hvor der blev gået i dybden med forskellige emner inden for app-udvikling. Vi deltog blandt andet i workshop omkring iOS vs. Android udvikling. Nedenfor har jeg kort beskrevet de væsentligste pointer fra workshoppen.

1) Du kan ikke genbruge noget på tværs af iOS og Android - andet end ideer

Der er forskellige UI elementer, gestures og designkrav. Det giver dog mening at lave apps, hvor så meget som muligt flyttes til serveren. Det kan genbruges og åbner op for hurtig opdatering.

2) Den store fragmentering på Android gør det vanskeligt at udvikle til Android

Udviklingsværktøjerne er lidt mindre polerede, og de mange skærmstørrelser og OS versioner stiller store krav til test. På Android er der i danmark 10 enheder, som dækker 80% af markedet. På iOS er det tal formentlig 2-3%.

4) Apple’s app store regler er et reelt problem

Det er svært at planlægge en launch, når det afhænger af godkendelse fra Apple. Du skal reelt være færdig med din app flere måneder før launch. På Android tager det 5 minutter fra submission til din App kan downloades. Det er en stor fordel, hvis du har behov for at rulle en ny version ud.

5) Begræns funktionalitet i din app

Det sværeste er at fravælge funktionalitet. Funktionerne i en app skal vælges ud fra, at de kan anvendes af de fleste, og er brugbare og relevante for de fleste. Mange funktioner skaber et rodet UI, og fungerer ikke på små skrærme. Det gælder også web apps. En stærk beslutningstager er her påkrævet i ethvert projekt.

6) HTML5 og webapps

HTML5 understøttelsen på mobiltelefoner er rimelig god, men der mangler især adgang til andre sensorer end GPS. Til gengæld er der forskel på forskellige versioner af OS og telefoner. Verden for webudviklere er ikke blevet nemmere. Det er gammel vin på nye flasker.

Afsluttende kommentarer

Det var en god konference med et fint teknisk niveau. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at have stigende fokus på mobil udvikling i de kommende år. 2011 bliver året, hvor pressen vil være fyldt med historier om, at mobil trafik til websites vil overgå den traditionelle fra computere. For Google maps forventes det at ske i løbet af sommeren.

Tags: Mobile webløsninger Mobile web apps Mobil udvikling web branchen

Kommentarer

Nyt indlæg