Forside  >  Adapt Blog  > 

Mulighederne med Augmented Reality

Anja Keller, Kommunikations- og marketingkonsulent

01
dec 2010

Forestil dig, at du kan se de butikker, der har udsalg på netop det tøjmærke, du er interesseret i et par gader væk. Det lyder måske usandsynligt, men Augmented Reality gør det muligt.

Hvad er Augmented Reality?

Augmented Reality (AR) er et område indenfor computer teknologien, der beskæftiger sig med kombinationen af den virkelige verden, og computer-genereret data (virtual reality). Augmented Reality, en visualiserings teknik, der gør det muligt at lægge et grafisk lag oven på virkeligheden.

Augmented Reality supplerer virkeligheden

'Augment' er engelsk og betyder udvide, forstærke eller supplere. Pointen er, at Augmented Reality ikke står i stedet for eller gengiver virkeligheden, men netop supplerer den. Udtrykket menes at have været opfundet i 1990 af Thomas Caudell, som på daværende tidspunkt var ansat hos Boeing.

Helt lavpraktisk

Hele ideen er, at du kan downloade applikationer til din mobiltelefon og uden andre redskaber kan bringe "augmented reality" ud i byens gader og i naturen. Det er blot at åbne applikationen, holde mobilen op foran dig og se omgivelserne med et lag af data ovenpå. En applikation du kan bruge til dette er Layar.

Computeren genkender virkeligheden

For eksempel kan du tage et billede af en vare eller et landskab, hvorefter billed informationerne sammenlignes med en database, der genkender varen/landskabet på billedet. Herefter vil du på din skærm kunne læse flere informationer om varen, sammenligne priser eller se hvilke seværdigheder der er i nærheden. Nedenfor kan du læse både nogle danske og udenlandske eksempler på, hvordan virksomheder har brugt teknologien innovativt.

Se huspriser

Hvis du står foran et hus, kan kan du med din smartphone pege kameraet mod huset og straks få alle offentlige tilgængelige data vist om blandt andet seneste salgspris, prisudvikling og areal. Dette åbner en hel ny verden. Tænk hvis du kunne have stået på Rådhuspladsen i København, tændt kameraet på din smartphone og set den sorte busterminal, før den blev bygget.

Prøv dine Ray-Ban solbriller på skærmen

Med Argumented Reality kan du prøve dine Ray-Ban solbriller hjemme i stuen. I stedet for at gå ind i butikken, går du ind på Ray-Bans amerikanske hjemmeside, åbner Ray Ban virtual mirror og aktiverer dit webcam. På computerskærmen dukker du op med Ray-Ban solbriller på, og du kan prøve mange forskellige modeller. Det kunne danske optikere lære noget af, for slet ikke at snakke om andre brancher som en frisør, tatovør, et møbelfirma osv.

 

Se din stue nymalet før du går i gang

Malerproducenten Dyrup har netop lanceret en ny applikation, der gør det muligt at ”se” det færdige male-resultat, inden du overhovedet er gået i gang. Applikationen hedder iColor, og ideen er, at du kan male væggene ved at holde mobilens kamera op foran dig, og derefter trykke på knappen og så er der malet – uden om billeder, døre og vinduer vel at mærke. Applikationen kan endda også regne ud, hvor mange liter maling, der er behov for, og hvor nærmeste forhandler ligger.

Den digitale drømmeverdens fremtid

Jeg tror augmented reality kommer til at brede sig hurtigt i takt med udbredelsen af smartphone markedet. Der er ingen tvivl om, at augmented reality vil gennemgå de samme trin i den sociale udvikling, der har gjort det til accepteret adfærd at bruge mobiltelefoner i offentligheden. Det bliver spændende, men i den grad også sjovt, at se udviklingen og de (forhåbentlig) mange kreative ideer, som Augmented Reality kan byde på.

Tags: Mobile webløsninger Augmented Reality mobile web apps

Kommentarer

Nyt indlæg