Opskriften på den perfekte landing page
Anja Keller, Kommunikations- og marketingkonsulent
Jeg arbejder en del med landing pages til daglig, og jeg bliver stadig lige chokeret over, at størstedelen af de danske virksomheder ikke medtænker landing pages, når de arbejder med Google Adwords.
Det synes jeg er rigtig ærgerligt, da en velovervejet landing page vil give et langt større udbytte og en større konverteringsrate. Jeg har selv erfaret, at en god landing page gør en verdens til forskel i forhold til både afvisningsprocenten, og hvor mange antal sider brugeren klikker på.
Det mange virksomheder glemmer er, at når de arbejder med f.eks. Google AdWords annoncer, så linker de til forsiden på hjemmesiden. Men hemmeligheden er jo netop at linke til en landing page, så brugeren føler, at han eller hun bliver taget i hånden og ført hen til en relevant side, som handler om præcis det, som din annonce lovede.
Som minimum skal brugeren videre på dit site, da det ellers vil resultere i, at din afvisningsprocent stiger. Hvis din afvisningsprocent stiger vil Google tolke din side som uinteressant, og Det betyder med andre ord, at du skal betale endnu mere for at få en bedre placering på Google.
Den perfekte landing page
Der er visse fejl, som går gentager sig hos virksomhederne. Derfor har jeg skitseret, hvordan du i teorien laver den perfekte landingpage:
1) Landing pagen skal indeholde de samme “call to action”, som der anvendes i Adwords annonceringen. Eller alternativt store “call to action” knapper, så brugeren ikke er i tvivl om, hvad han / hun skal foretage sig.
2) Landing pagen skal indeholde det søgeord, som brugeren har søgt på.
3) En landing page har oftest ikke for meget tekst. Teksten skal være overskuelig, så brugeren ikke sidder og læser en masse, der er irrelevant for det han eller hun søger. Det er også vigtigt, at du deler dine tekster op i afsnit, så brugeren hurtigt kan få et overblik, og nøjes med at skimme siden for at finde den rette information.
4) Endvidere har en landing page meget få links, som er med til at sikre at brugeren ikke bliver forstyrret. De links, som er tilstede, skal kun være “call to action” knapper eller nødvendige for at brugeren kan læse mere om produktet.
5) Landing pages bør også indeholde en kontaktformular, en tilmelding til nyhedsbrev, et telefonnummer eller andet, som kan være en hjælp til at konvertere dine “call to action” til handlinger. Som minimum skal brugeren videre på dit site, da det ellers vil resultere i, at din afvisningsprocent stiger, hvorefter Google AdWords tolker din side som uinteressant. Det betyder med andre ord, at du skal betale endnu mere for at få en bedre placering på Google.
6) Husk altid at teste! At teste dine landing pages er en vigtig del af udarbejdelsen af landing pages. En perfekt landing page er nemlig typisk resultatet af mange tests. Ved disse tests sendes trafik ind på to forskellige landing pages med for at se, hvilken en, der konverterer bedst.
7) Når en bruger lander på din landing page, så stiller de sig selv spørgsmål som f.eks. Er jeg landet på den rigtige side? Ser siden troværdig ud? Stemmer siden overens med annoncen? Lever siden op til mine forventninger? Din opgave er at sørge for, at alle svar er JA!
8) Gør altid klart, hvad du sælger, og undgå, at brugeren har for mange valgmuligheder.
9) Den dårlige landing page er statisk og forsøger at gøre alle tilfredse, hvorimod den gode landing page er dynamisk og tilpasser sig den enkelte søgning/ bruger.
10) Hvis du ikke selv har tid eller overskud til at sætte dig ind i at arbejde med landing pages, så vil jeg til enhver tid råde dig til at kontakte en ekspert, som ved, hvad han / hun snakker om. De kan hjælpe dig med at udarbejde dem og teste dem for dig.
Dine penge er givet godt ud!
I mine øjne bør alle virksomheder, der arbejder med Google AdWords, sætte penge og ressourcer af til at udvikle og optimere landing pages.
Pengene er givet godt ud, taget i betragtning af, hvad du kaster efter dine AdWords annoncer, som sikkert kunne performe langt bedre med en ordentlig landing page. Jo før du kommer i gang med dine landing pages, desto bedre.
Tags: Konverteringsrate Landing Pages

Kommentarer