Gode råd om Intranet
Vigtigt ledelsen bakker op
Ledelsen skal både i ord og handling bakke op om intranettet. Det betyder, at ledelsen tydeligt skal vise, at de aktivt bruger intranettet.
Uddeleger ansvar
Uddeleger ansvar og redaktørrettigheder til medarbejderne. Nutidens kompetente medarbejdere yder kun deres bedste, når de inddrages. Kommunikationsfolkene skal primært sikre kvalitet, men ikke have ansvaret for hverken prioritering eller opdatering. Det gælder alle medarbejdere
Interaktivt for alle medarbejdere
Gør intranettet interaktivt for alle medarbejdere. Det betyder tovejs-formidling, lokale redaktører, debatfora, sociale mødesteder og interaktion, som krydser på tværs af virksomhedens afdelinger og medarbejdernes forskellige kompetenceområder.
Skab overskuelighed
Hav ansvarlige personer på de enkelte områder og en overordnet ansvarlig redaktion for at undgå at informationsflowet og strukturen løber løbsk. Med andre ord handler det om at skabe overskuelighed.
Uddan dine medarbejdere
Uddan medarbejderne i at skrive tekster til nettet. Det svarer sig, at sætte ressourcer af til at målrette informationen til medarbejderne. Der er mange modtagere af kommunikationen, og derfor er det vigtigt, at den er kort og præcis. Brugerne scanner kun teksten når de læser på nettet, og derfor må informationerne ikke være for lange.
Hold intranettet opdateret hele tiden
Undgå, at intranettet får en uoverskuelig struktur og et uopdateret indhold. Mange virksomheder sætter ikke de fornødne ressourcer af til at finde ud af, hvad de vil med intranettet og lader det udvikle sig selv. Enten bliver det ikke brugt, eller også bliver det brugt i en kort periode indtil det er fyldt med uopdateret information, som ingen kan finde.
Husk at måle effekten
Hvis du ikke har et mål med intranettet og ikke måler på det, så kan du ikke styre det eller vurdere om intranettet er en succes.


