Forside  >  Ydelser  > 

Gør din virksomhed synlig i sociale medier

Du kan bruge sociale medier til at positionere eller øge synligheden af din virksomhed eller et produkt. Ved at være til stede i sociale medier, har du mulighed for at komme i dialog med dine brugere, hvilket kan være en af de stærkeste former for markedsføring, fordi du får en masse mennesker til at dele informationer i mellem hinanden. Men kun hvis det gøres rigtigt, eller giver det bagslag.

Hvad er dit formål?

Det er vigtigt du fastlægger dit formål med at bruge sociale medier. Er det branding af din virksomhed, personlig branding af dig selv, ønsket om at starte en dialog med nogen eller få en bestemt reaktion? Når du har fundet ud af, hvad dit formål er, så er næste skridt at finde ud af, hvem du skal kommunikere til. Du møder ikke den samme målgruppe på Facebook som på Twitter. Læs derfor grundigt, hvad sociale medier er, samt forskellen på dem.

Gå i dialog med dine brugere

Det er en stor udfordring for mange virksomheder at lade deres brugere komme til orde uden, at det er blevet censureret inden. Uanset om brugernes kommentarer er negative eller positive, så er de yderst værdifulde for virksomhederne. Oplysningerne kan bruges til at tilrettelægge din kommunikation til din målgruppe, og måske få omvendt dem, der er imod dig. Når først du kender dine brugere, bliver det også nemmere at kommunikere med og til dem.

Det må ikke ligne markedsføring

Det er hårdt strategisk arbejde at få folk til enten at blive fan af din virksomhed på Facebook, læse og kommentere på din blog, dukke op til de events du laver, eller købe dine produkter. Samtidig er udfordringen, at det ikke må ligne markedsføring, da de fleste danskere efterhånden tager stor afstand til markedsføring – specielt når det kommet tæt på os, som de gør i vores sociale netværk.

Mangler du sparring og rådgivning?

Uanset hvilken udfordring eller problemstilling du har med sociale medier, så kan vi hjælpe dig med alt lige fra rådgivning og sparring vedrørende din tilstedeværelse på de sociale medier eller hvordan du markedsfører og måler på dine aktiviteter på sociale medier. Sandheden er at der ikke er særlig mange virksomheder der er gearet til de sociale medier, og det er her vi kan hjælpe dig i gang, så tøv ikke med at kontakte os.