Atkins arbejder med ny webstrategi
Adapt har udarbejdet en webstrategi samt en prototype til deres fremtidige intranet. Atkins er en af verdens førende multinationale rådgivningsvirksomheder, og tilbyder rådgivnings- ydelser inden for management, jernbane, industri, miljø og GIS. På verdensplan er de 18.000 medarbejdere, og i Danmark er der ansat 400 medarbejdere.
Fokus på videndeling
Atkins medarbejdere er deres vigtigste ressource. Og netop derfor er det vigtigt for Atkins, at medarbejderne ikke bruger deres kostbare tid på hele tiden at lede efter de rette oplysninger, give beskeder til de involverede, forklare osv. Med Atkins nye webstrategi og prototype er fokus rettet mod en mere systematiseret videndeling internt i virksomheden.
Større medarbejdertilfredshed
Atkins optimerer ikke kun deres arbejdsprocesser og får en bedre videndeling i virksomheden, men opnår også en større medarbejdertilfredshed, da medarbejderne ikke skal bruge tid og ressourcer på at finde de rette dokumenter.
Atkins har kontrollen
Fordelen for Atkins med denne form for rådgivning er, at Adapt kun udarbejder og rådgiver om deres webstrategi og prototype på deres nye intranet. Efterfølgende kan Atkins selv arbejde videre med både strategien og prototypen, og ikke mindst selv bestemme, hvem der skal udføre selve arbejdet med at lave den tekniske løsning.


