FDIH styrker e-handel med ny webportal
Foreningen for Distance- og Internethandlel (FDIH), som bl.a. står bag den populære E-handelspris som hylder Danmarks bedste e-handelsløsninger, har fået udviklet og designet en ny webportal. Målet er at skabe en ny, interaktiv webportal som er omdrejningspunkt for kommunikationen med nuværende og potentielle medlemmer.
Det startede med en buraukonkurrence
FDIH startede med at afholde en bureaukonkurrence mellem tre bureauer, og det blev Adapt, der fik opgaven. "Adapt formåede at udfordre os samtidig med, at de satte den almindelige fornuftige købmandskab i første række. Afgørende faktorer for valget var bureauets konstante fokus på at følge strategien, nå de opsatte mål og medtænke både innovation og brugervenlighed i løsningen," siger Tevin Lac, projektchef i FDIH.
Næste skridt var webstrategien
Adapt startede med at lave en webstrategi i samarbejde med FDIH, som havde til formål at afdække FDIH’s kommercielle behov og ønsker i forhold til webportalen. Mange af FDIH's ønsker imødekommes bl.a ved at lade medlemmerne udveksle erfaringer og trække på hinandens kompetencer. FDIH skal være stedet, hvor medlemmerne mødes og videndele, diskutere udfordringer eller efterspørge og udbyde diverse ydelser. Derudover skulle webstrategien også dække det tekniske setup, indhold, informationsstruktur, design, integration.
Webportal udviklet på Umbraco
FDIH’s nye webportal er udviklet på Umbraco platformen, som er et dansk udviklet, .NET baseret, Open Source CMS, som er ideelt til skræddersyede webløsninger. En af Umbracos mange styrker er, at det er velegnet til visuelt avancerede websites med fokus på layout, design og brugervenlighed. Umbraco er desuden en af de store gemmmentestede platforme.
Hvem er FDIH?
FDIH arbejder for at fremme den kommercielle udnyttelse af internettet gennem videndeling og erfaringsudveksling for digitale medarbejdere og nøglepersoner. FDIH står bag den populære E-handelspris, som hylder Danmarks bedste e-handelsløsninger. Derudover står FDIH også bag dansk e-handelsanalyse, som er en uvildig analyse, der har til formål at måle og analysere udviklingen i dansk e-handel. Som medlem af FDIH får du adgang til services, som støtter medlemmerne i deres forretningsdrift, og stiller desuden diverse netværk til rådighed, så deres medlemmer får et øget udbytte af deres online aktiviteter.




