HANSENBERG rammer plet med website
HANSENBERG rammer plet hos målgruppen med sit nye hurtige og attraktive website. I dag bruger langt flere elever og samarbejdspartnere sitet, og HANSENBERG har fået det optimale redskab til markedsføring af det store udbud af uddannelser og kurser.
Bedre kommunikation og markedsføring
Som andre uddannelsesinstitutioner er HANSENBERG i hård konkurrence om at tiltrække nye elever og studerende til skolen. Med det nye website appellerer HANSENBERG i højere grad til både samarbejdspartnere og elever, der har taget det flittigt i brug. Resultatet er en styrket position på uddannelsesmarkedet samt en bedre kommunikation med de studerende.
Nem opdatering øger kvaliteten
HANSENBERG's website er brugervenligt og har stor fokus på tilgængeligheden. Arbejdet med at opdatere og vedligeholde sitet er også blevet betydeligt lettere, hvilket har resulteret i en fire-dobling af sideantallet på under et år.
Om HANSENBERG
HANSENBERG har 150 års erfaring med erhvervsrettet undervisning. Hvert år udbyder skolen mange forskellige uddannelser, specialer og virksomhedstilpassede kurser. Skolens udbud omfatter bl.a. service, kommunikation, håndværk, teknik og "grønne" fag.


