Forside  >  Kunder  >  Kundecases  > 

IT- og Telestyrelsens værktøjskasse

Adapt har i samarbejde med IT- og Telestyrelsen udviklet en udbudsværktøjskasse, der gør det nemmere for offentlige IT-indkøbere at foretage det rigtige IT-køb og samtidig sikre, at den endelige IT-løsning er tilgængelig for alle.

Nemmere at undgå fejlindkøb

Udbudsværktøjskassen udruster IT-indkøberen med et solidt beslutningsgrundlag for det forestående IT-indkøb og gør det nemmere at undgå fejlindkøb. Indkøberen bliver guidet gennem et naturligt flow af valgmuligheder og spørgsmål og bliver efterfølgende præsenteret for en liste over de krav, der er relevante i forhold til den endelige IT-løsning.

Sikrer tilgængelighed for alle

Udbudsværktøjskassen er et enkelt og letanvendeligt værktøj, der har gjort det nemmere for offentlige institutioner at inddrage tilgængelighed for handicappede i forbindelse med indkøb og udvikling af IT-udstyr. Værktøjskassen overholder selv alle krav om tilgængelighed.

Om IT- og Telestyrelsen

IT- og Telestyrelsen er en del af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og har ca. 250 medarbejdere. IT- og Telestyrelsen har som hovedopgave at udvikle og gennemføre initiativer inden for de centrale områder af regeringens IT-politiske strategi. En strategi, der har til formål at sikre optimale IT- og telemæssige rammer og forudsætninger for, at borgere, virksomheder og den offentlige sektor kan realisere netværkssamfundet.