Forside  >  Kunder  >  Kundecases  > 

Landsskatteretten får Nemlogin

Adapt har udviklet en klageportal til Landsskatteretten, så borgere og virksomheder kan klage over skatteafgørelser online. Brugeren kan vedhæfte alle sagsakter, filer m.m., som berører sagen, da løsningen er integreret med NemLog-in. Fra 1. marts 2011 skal alle borgere bruge Nem Login løsningen, da det offentlige lukker for andre login-løsninger i form at brugernavn og password-koder som f.eks. Skats TastSelv-kode.

Brugervenlig og modulopbygget løsning

Adapt har lavet en løsning til Landsskatteretten, som sikrer, at en bruger kan logge sig ind på Nem Login. Adapt laver således selve integrationen til Nem Login løsningen. Derudover er den nye klageportal brugervenlig og nem at navigere rundt på. Derudover er løsningen modulopbygget, så den nemt kan tilpasses og udvides.

Undgå at gå i udbud

Adapt kan samtidig garantere, at integrationen til Nem login ikke går over de offentlige gældende tærskelværdier for 2010 og 2011 for indkøb af varer og tjenesteydelser. Det betyder, at du som offentlig institution slipper for at gå i udbud, fordi vores priser ligger under 931.638 kr. for statslige kontrakter og 1.438.448 kr. for regionale, kommunale kontrakter samt offentligretlige organer.

Hvad betyder Nem Login for det offentlige?

Fra 1. marts 2011 bliver der ikke udstedt flere password-koder, da det offentlige lukker for andre login-løsninger i form at brugernavn og password-koder (F.eks. Digital Signatur), da borgerne fremover kun skal bruge én nøgle (NemID) som adgang til både offentlige og private digitale services.