PROconsults brugervenlige webkatalog
PROconsult Data A/S har været kunde hos Adapt siden 2003, hvor de fik lavet en e-handelsløsning, som gav PROconsult Data en eksplosiv vækst i tilgangen af nye kunder. I 2009 fik PROconsult Data opdateret deres e-handelsløsning i form at et nyt og brugervenligt design.
Brugervenligt webkatalog
Adapt har udviklet et brugervenligt webkatalog, hvor kunderne er i stand til at bestille de rigtige varer uden hjælp fra salgspersonalet, og hvor visninger af relaterede produkter gør det nemt for brugerne at se, hvilke komponenter der passer sammen. Kunderne kan også se, hvorvidt produktet er på lager, og tilpasse produktet til deres eget behov gennem en konfigurator.
Stor tilgang af nye kunder og mere tid til salg
Webkataloget har givet en eksplosiv vækst i tilgangen af nye kunder. Salget er automatiseret via selvbetjening og har givet PROconsult Datas salgskonsulenter mere tid til at fokusere salgsindsatsen på de større kunder.
Integration med økonomisystem
PROconsult Datas økonomisystem Axapta er blevet integreret med deres e-handelsløsning, hvilket betyder, at der fremover ikke vil være nogen manuel vedligeholdelse af systemet. Proconsult sparer derfor en masse tid og ressourcer på administrationen af systemet. Og som med alle vores e-handelsløsninger kan kunderne betale med kreditkort, som bliver clearet direkte hos PBS.



