Sahvas nye corporate website
Sahva, som har været kunde hos Adapt siden 1999, tog i 2010 en strategisk beslutning om at slå deres to websites sahva.dk og sahvacare.dk sammen til et fælles corporate website sahva.dk. Adapt har stået for både design og implementering, men har også rådgivet Sahva om både strategi og informationsarkitektur, da der skal tages mange store strategiske beslutninger, når man som Sahva vælger at slå to separate websites og forretningsenheder sammen til et.
Design
Når to hjemmesider skal slås sammen spiller designet en vigtig rolle, da der skal skabes en ny og fælles identitet, hvor begge hjemmesider er repræsenteret. Tankerne bag Sahvas nye design har derfor været, at det skulle være lyst og klinisk, og brugerne skulle ikke være i tvivl om, at det er sundhedsfaglige kompetencer, der står bag.
Billederne på det nye corporate website
Fokus har været at formidle produkterne med store billeder på Sahvas nye corporate website. Hvor standardprodukterne er vist med billeder som på en webshop, er de individuelt fremstillede produkter vist som et slags billedgalleri, så brugeren får en fornemmelse af, at produkterne skaber livsværdi. Det er vigtigt, da Sahvas individuelt fremstillede produkter ikke altid er de mest lette produkter at sælge.
Udviklet på Drupal platform
Adapt anbefalede Sahva at vælge Drupal platformen til deres nye corporate website. Valget af Drupal platformen skyldes blandt andet, at Drupal er en stor global platform, hvor du kan få lavet skræddersyede webløsninger, som passer til dine ønsker og behov. Derudover er Drupal kåret som en af verdens bedste CMS systemer, og egner sig specielt godt til komplekse og indholdstunge webløsninger.
Ny søge- og filterfunktion
Sahvas nye hjemmeside har desuden fået en bedre søgefunktion, som gør det nemmere for brugerne at søge efter nogle specifikke produkter eller behov. Derudover er der under standard produkterne lavet en filterfunktion, som skal skabe et større overblik over produkterne og gøre det nemmere for brugerne at få vist de produkter, som de leder efter.
Andre nye funktioner
Brugerne har også mulighed for at klikke sig ind på et leksikon, og læse om forskellige lidelser samt hvilke produkter, der kan afhjælpe lidelserne med links direkte til produkterne. Sahva har også fået en optimeret aktivitetskalender, som viser hvilke aktiviteter butikkerne har.
Hvem er Sahva?
Sahva vil gerne forene godt og traditionelt håndværk med ny teknologi og forskning, som kan forbedre livskvaliteten hos bevægelseshandicappede. Sahva hjælper bevægelseshandicappede til et mere selvstændigt liv ved at tilbyde forskellige former for hjælpemidler og behandlingsformer. Sahva har ca. 400 ansatte og er landsdækkende med mange kontakt- og ekspertsteder rundt omkring i hele landet.



