Forside  >  Kunder  >  Kundecases  > 

Secuyou får nyt design

Secuyou har fået lavet et nyt design på deres hjemmeside, hvor Adapt har analyseret informationsarkitekturen og efterfølgende optimeret designet på deres webløsning, så der i højere grad kommer fokus på konvertering.

Fokus på konvertering

Salget af låsene sker gennem 3.part. hvilket stiller krav til designet om et tydeligt og enkelt informationsflow, så brugeren nemt hjælpes videre i beslutningsprocessen. Fokus er derfor på konvertering, og det skal være nemt at afkode budskaber og komme videre vha tydelige call to action knapper.

Fjern overflødig information

Selvom Secuyous produkter og services kan være komplicerede, så er det vigtigt at fjerne al overflødig information for brugeren. Ved at fjerne overflødig information skabes der en ny informationsarkitektur, som gør brugeroplevelsen langt bedre, og brugeren er ikke i tvivl om, hvad han/hun skal gøre.

Hvem er SecuYou?

Secuyou er et nyt, danskudviklet låsesystem til trådløs låsesikring af alle standard terrassedøre, altandøre og vinduer. Systemet består af batteridrevne låse, der monteres på dør- vinduesgreb, samt en trådløs fjernbetjening. Med et enkelt tryk kan du låse alle døre og vinduer og samtidig sikre dig, at der f.eks. ikke står vinduer åbne.