Forside  >  Kunder  >  Kundecases  > 

Skatteministeriet skaber overblik

Skatteministeriet har fået en brugervenlig og markant hurtigere hjemmeside, der overholder statens krav om tilgængelighed. Skatteministeriets hjemmeside skaber et bedre overblik over mange af Skatteministerets informationer, og gør det nemmere for brugerne at navigere rundt på hjemmesiden.

Et skoleeksempel

Skatteministeriets hjemmeside er et skoleeksempel på, hvordan en større webløsning bør fungere. Den skaber overblik over 20.000 websider, der nu fremstår som en integreret helhed. Hjemmesiden er desuden blevet betydeligt nemmere at opdatere og vedligeholde end den hidtidige løsning.

En hurtigere hjemmeside

Hjemmesiden er blevet hurtigere på trods af Skatteministeriets store mængder af informationer på sitet. De 200.000 månedlige sideforespørgsler bliver vist 32 gange hurtigere end i Skatteministeriets tidligere løsning, og det betyder en verdens til forskel for brugerne, som er langt mere utålmodige på nettet.

Om Skatteministeriet

Skatteministeriet består af Departementet, ToldSkat og Landsskatteretten. Skatteministeriets opgaver kan overordnet kategoriseres i tre typer: lovgivning, forvaltning (klagebehandling) og drift. Skatteministeriets hjemmeside er møntet på de mange, der interesserer sig for det danske skatte- og afgiftssystem. Det være sig politikere, pressen, skatteeksperter, studerende eller andre som følger med i udviklingen på skatteområdet.