Forside  >  Kunder  >  Kundecases  > 

YouSee forbedrer deres kundeservice

YouSee's samarbejde med Adapt er et eksempel på, at tidskrævende manuelle arbejdsrutiner kan erstattes af intelligent forretningstankegang. Resultatet er en fremtidssikret løsning, der virker i døgndrift. Derudover har YouSee og Adapt startet et projekt, som handler om at forbedre kundeoplevelsen, når en kunde er i kontakt med en af Yousee’s medarbejdere.

Bedre overblik og service

Samarbejdet med Adapt har givet YouSee et service- og fejlsystem, der understøtter de interne arbejdsgange, så servicemedarbejdere og montører altid har overblik, og kunderne altid er sikret hurtig og effektiv betjening.Service- og fejlsystemet er forretningskritisk for YouSee. Oppetiden og fleksibiliteten skal være i top, når servicemedarbejderne dagligt servicerer tusinder af kunder og en stor stab af montører. Samarbejdet med Adapt omkring drift, vedligeholdelse og udvikling af systemet, sikrer YouSee, at løsningen til hver en tid opfylder disse krav.

Yousee måler kundernes tilfredshed via SMS

Adapt er, sammen med YouSee, gået i gang med et større projekt, som handler om at forbedre kundeoplevelsen, når en kunde er i kontakt med en af Yousee’s medarbejdere. Adapt har på den baggrund udviklet et system, hvor de kan måle kundernes tilfredshed via SMS. For en testperiode er det live i udvalgte postnumre, men vil snart blive rullet ud på landsplan. Rent praktisk foregår det på den måde, at en kunde får en SMS efter en af YouSees medarbejdere har været på besøg og rettet en eventuel fejl. I SMS’en bliver kunden bedt om at vurdere sin oplevelse med YouSee ved at besvare SMS’en med en værdi mellem 1-5, hvor 1 er dårligst og 5 er bedst.

En god dialog med kunden

Når kunden har besvaret SMS’en, og besvarelsen er negativ (mellem 1 og 2), så bliver han/hun ringet op af en kundeservicemedarbejder fra Yousee, som kan spørge ind til oplevelsen. På den måde sikrer Yousee, at kunden er tilfreds og glad for servicen eller fejlretningen, og har mulighed for at blive endnu bedre når de besøger kunden. Hver måned bliver der lavet en statistik af den opsamlede data, så YouSee nemt og hurtigt kan se, hvordan de forbedrer sig og udvikler sig, så alle kunder får en god og positiv oplevelse, når de er i kontakt med YouSee.