Spar tid og penge med et online katalog
Effektivisér dine printkataloger
Vi ved, at udarbejdelsen af print kataloger både er en dyr og tung proces, men tænk hvis vi kunne hjælpe dig med at effektivisere og lette processen blot ved hjælp af et online katalog? I Adapt har vi stor erfaring med E-handel, online kataloger samt print on demand, og kan hjælpe dig med både at spare tid og penge i alle led af arbejdsprocessen.
Printkataloger har en dyr og tung arbejdsproces
De fleste virksomheder, som har et printkatalog med alle deres varer, bruger meget tid på at få et reklamebureau og/eller nogle grafikere til at sætte kataloget op på en lækker og indbydende måde, hvorefter kataloget sendes til print hos et trykkeri. Udvikling af traditionelle print kataloger er derfor en dyr og tung arbejdsproces, som kan gøres meget nemmere og billigere.
Hvordan kan jeg lette processen?
Det handler om at effektivisere arbejdsprocesserne og retænke distributionen til glæde for både dig og dine kunder. Hvor du før brugte både reklamebureau, grafikere og trykkeri, kan det hele nu ske halv- eller helautomatisk via et online katalog. Med et enkelt klik har du en trykklar pdf-fil, som er opstillet i et pænt og brugbart format, der kan printes, trykkes, sendes på mails eller ses direkte på skærmen.
Vedligehold et sted
Det smarte ved vores online kataloger er, at du kun skal vedligeholde dine informationer og data i dit økonomisystem. Vi integrerer kataloget med alle kendte økonomisystemer og kan også samkøre dem med andre interne databaser, hvis der er behov for det. Integrationen sikrer, at dit online katalog hele tiden er opdateret og synligt på internettet.
Sammensæt kundespecifikke online kataloger
Overvejer du at retænke din distribution af kataloger, kan vi også hjælpe med at lave specialtilpassede prislister og produktark med et udvalg af dine produkter. Det er både nemt og hurtigt, og samtidig målrettet til specifikke kundegrupper.
Kontakt os og bliv udfordret på dine eksisterende forretningsprocesser!

