Hvordan får du succes med din netbutik?
Der er ingen let vej til at få succes med din netbutik. At drive en netbutik kræver mange af de samme forudsætninger som ved en fysisk butik. En netbutik bør være brugervenlig, præsentabel, troværdig, let at finde rundt i, have et stort varesortiment og lagerstørrelser, samt et højt informations- og service niveau, og sidst men ikke mindst, skal kunderne motiveres til at komme igen.
Vi hjælper dig gerne i gang
Uanset hvilken udfordring eller problemstilling du har med din netbutik, så kan vi hjælpe dig med alt lige fra rådgivning, implementering, løbende opfølgning og effektmåling. Du er derfor mere end velkommen til at kontakte os og høre nærmere om, hvad vi kan tilbyde dig ift. netbutikker. Nedenfor kan du læse nogle banale, men meget vigtige parametre for, hvordan du øger din troværdighed i din netbutik.
Få et professionelt og flot design
Når du møder et nyt menneske, er du kun 6 sekunder om at danne dig et indtryk af personen. Det gælder også på nettet. Her har du kun ganske få sekunder til at overbevise brugeren om at blive hængende på netop din hjemmeside, og sikre, at brugeren ikke klikker videre til konkurrenten. Det kræver et brugervenligt og æstetisk design, som din målgruppe kan forholde sig til.
Underbyg dine påstande
Sørg for at bakke dine påstande op med informationer fra andre end dig selv. List gerne citater, referencer og kildemateriale op, og sørg for at linke til det, så brugeren selv kan kontrollere din påstand. Det kan godt være, at brugeren ikke vil benytte sig af det, men alene det, at du er villig til at bakke dine påstande op, øger din troværdighed.
Vis hvem du er
Vis billeder af medarbejderne og hvad de laver i virksomheden. Vis også gerne billeder af dit kontor, din virksomhed og skriv om arbejdsmiljøet i virksomheden og vis gerne eventuelle organisationer du er medlem af.
Fremhæv din ekspertise
Er der eksperter og specialister i din virksomhed, eller bliver du ofte refereret som ekspert af andre virksomheder eller medier, så skriv det. Sørg altid for at fremhæve de ting i dit indhold, og link gerne til, hvor brugeren kan læse mere om det. Men link ikke til et site, der har troværdighedsproblemer. Det kan have en afsmittende effekt.
Gør det nemt at komme i kontakt med dig
Sørg for at vise en fysisk adresse sammen med telefonnummer og e-mail adresse. Den nemmeste måde at vise din kontaktinfo, er i footeren på alle dine sider. Herved viser du brugeren, at det er let at komme i kontakt med dig. Ikke fordi du vil opfordre folk til at ringe, men fordi det viser tillid, at brugeren altid kan ringe til virksomheden for at få hjælp. Mange potentielle købere falder fra, hvis der opstår problemer undervejs, og de ikke kan få fat på virksomheden.
Brugervenlighed skal i fokus
Så snart en netbutik begynder at blive besværlig at bruge, så daler tilliden til, at du kan finde ud af at rådgive brugeren ordentligt. Har brugeren problemer med at opnå sine mål, finde relevant information eller den rigtige vare, så stiger sandsynligheden for, at brugeren opgiver købet og klikker væk. Sørg derfor altid for, at din netbutik opfylder din kundegruppes behov og mål, og ikke din virksomheds. Denne udfordring kan du imødekomme ved at effektmåle din netbutik enten via Mouse- og Eye tracking test eller via Google Analytics.
Undgå gamle informationer
Opdater og gennemgå ofte din netbutik for at undgå forældede informationer. Gamle informationer er ikke nær så troværdige som nye.
Forsøg at holde igen med tilbud og reklamer
Brugerne på nettet er blevet langt mere bevidste og krævende, og derfor gennemskuer de også reklamebudskaber med det samme. Så snart en bruger opdager, at du forsøger at lokke ham eller hende til at købe noget med smart marketingsprog, så daler troværdigheden øjeblikkeligt. Vil du absolut have reklamer på dit site, så sørg for at adskille reklamerne fra indholdet.
Undgå små dumme fejl
Stavefejl, ugennemarbejdet design, grammatiske fejl, døde links osv. Alle disse fejl skader troværdigheden langt mere end du umiddelbart tror.


