Resume: Analytics & Webmaster Tools

Google Analytics

Hvorfor bruge Google Analytics?

Google Analytics er en af de mest effektive webanalyselværktøjer på markedet. Du har mulighed for at måle på alt hvad du laver, så beslutninger ikke bliver taget på baggrund af intuition og god mavefornemmelse. Det er et værktøj til dig, som gerne vil måle, om du får en gevinst ud af de penge du investerer på din hjemmeside.

Definition på besøg og afvisningsprocent

Besøg regnes kun for et besøg, hvis en bruger ser mere end én side på dit website. Det betyder, at hvis en bruger kommer til din hjemmeside, og kun kigger på den første side og forsvinder igen, så er det ikke et “besøg” , men derimod “afvisningsprocenten” der gælder. Afvisningsprocenten er den andel af dine besøgende, som kun ser den side, de lander på, og derefter forsvinder.

Sådan arbejder du med Google Analytics

  1. Opstil konkrete mål for din hjemmeside i form af fx en webstrategi. Uden en webstrategi kan du ikke tjekke, om din webløsning er en succes.
  2. Vurder via Google Analytics, om dine mål er nået. Hvis IKKE dine mål er nået, så skal du foretage ændringer på din hjemmeside.
  3. Lav ændringer i teksterne, brug billeder, lave flere skyggesider, links m.m.
  4. Efter noget tid bruger du igen Google Analytics til at se, om tallene har ændret sig. Sådan fortsætter du ind til du har nået dine mål, samt succeskriterierne for din webstrategi.

Sammenlign to perioder

Når du arbejder med Google Analytics har du mange muligheder, og på dette seminar nåede vi kun et lille uddrag af dem. Men som udgangspunkt er det først og fremmest vigtigt at lære, hvordan du sammenligner to perioder. Når du sammenligner to perioder kan du se, hvorvidt tallene har rykket sig siden du begyndte at arbejde med din hjemmeside.

Profiler

Med funktionen profiler kan du oprette forskellige profiler, så du kan adskille trafikken på forskellige sites. Du har således mulighed for at filtrere brugerne fra på en given profil som fx dine egne medarbejdere eller en stor kunde, som kunne skævvride tallene for fx besøg på din hjemmeside.

Kundetilpassede rapporter

I denne funktion har du mulighed for at lave forskellige rapporter, som passer til dine behov i virksomheden. Det giver dig samtidig også et bedre overblik, så du kun får de tal, som vedrører det område du sidder med. Samtidig slipper du også for at logge ind hver gang.

Segmentering

Uden at bruge funktionen segmentering ser du på alle brugergrupper ud fra samme perspektiv, men med funktionen segmentering kan du hente brugergrupperne ud, og kun se på lige netop deres adfærd. Det betyder, at du kan isolere brugergrupperne på dit website, og analysere på dem.

Google Webmaster Tools

Hvorfor bruge Google Webmaster Tools?

Google Webmaster Tools er et værktøj, der samler en lang række information om din hjemmeside, som du kan bruge til at optimere dit website. Med andre ord oplever du din hjemmeside gennem andres øjne, hvilket er en unik viden, som oven i købet er gratis.

Hvem linker til dig?

For det første påvirker de links, som peger på din virksomhed, din placering på søgemaskinerne. Men endnu vigtigere er, i hvilken sammenhæng din virksomhed bliver omtalt. Er det god eller dårlig omtale? Det er interessant for dig at vide, hvad andre mener om din virksomhed og dens hjemmeside. Den viden kan du bruge til at revidere dit indhold og spotte nye forretningsmuligheder.

Kontroller dit webstedslink

Dine webstedslink på Google bestemmes ud fra blandt andet trafikken på din hjemmeside. Du bør overveje, om dine titler på dine webstedslinks er meningsfulde. Du kan desværre ikke selv tilføje links til listen, men du har mulighed for at fjerne dem, som ikke er relevante.

Døde links

De døde links i Google Webmaster Tools viser links, som er aktive på andre websites, men som ikke virker længere (Fx siden kunne ikke findes). Der vises også links, som af den ene eller den anden årsag ikke kan ”læses” af Googles robotter. Som udgangspunkt er det en god ide at identificere de sider, som har mange sider der linkes fra, og så fixe dem, så de virker igen.

Vil du vide mere?

Hvis du gerne vil læse noget mere om de forskellige værktøjer, har vi samlet en række links, hvor du kan læse mere om værktøjerne:

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål eller problemer med at finde de funktioner, som du fik vist på seminaret, er du som altid velkommen til at kontakte os. Så skal vi nok hjælpe dig i gang og besvare dine spørgsmål.