Forside  >  Seminarer  > 

Brugere af NextWeb

Oplever du også, at systemer ændres uden, at du er blevet spurgt om det er hensigtsmæssigt for din arbejdsgang? I en tid, hvor brugerinvolvering er mere vigtig end nogensinde, vil vi som vanen tro gerne invitere dig med i udviklingen og forbedringerne af NextWeb.

Få indflydelse

Det handler om brugerdrevet innovation. Ved at deltage på dette seminar, får du indflydelse på, hvilke ændringer og forbedringer, der skal sættes i gang. Du er således med til at bestemme, hvad der skal ændres, gøres bedre eller anderledes i NextWeb, så din hverdag bliver nemmere når du arbejder i systemet. Derudover får du også en introduktion til de forbedringer, som allerede er implementeret.

Forbered tre spørgsmål

Vi vil gerne bede dig forberede dig på nedenstående spørgsmål. På den måde sikrer du, at dine forslag til forbedringer bliver hørt af de relevante personer, og at lige præcis dine forslag bliver gennemført i løbet af årets NextWeb opgraderinger.

  • Hvilke funktioner synes du, at der mangler i NextWeb?
  • Har du nogle dårlige oplevelser med NextWeb? Og hvis du har, hvilke?
  • Hvad er den bedste funktion i NextWeb?

Tid og sted

Seminaret finder sted onsdag den 27. januar 2010 hos Adapt A/S på Langebrogade 6E, 3. Sal.

Typisk program

08.30-09.00   Registrering og let morgenmad
09.00-09.05 Introduktion og velkomst
  ved Kresten Wiingaard, Adm. Direktør i Adapt
09.05-09.35 Gennemgang af de seneste ændringer på Nextweb
  ved Mads Egede Bock , Projektchef i Adapt
09.35-09.50 Pause
09.50-10.30 Overordnet Roadmap
  ved Tommy Davis, Udviklingschef i Adapt
10.30-11.00 Diskussion om brugerinvolvering på Nextweb
  Hvilke funktioner synes du, at der mangler i NextWeb?
  Har du nogle dårlige oplevelser med NextWeb? Og hvis du har, hvilke?
  Hvad er den bedste funktion i NextWeb?
  Ordstyrer: Kresten Wiingaard, Adm. Direktør i Adapt
11.00-11.00 Tak for i dag

Pris

På dette seminar er det gratis at deltage.

Tilmelding

Tilmeld dig her.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til seminaret, eller gerne vil vide hvornår vi afholder det næste seminar, er du velkommen til at kontakte os for mere information.