03 Apr 2012

Et godt værktøj til søgemaskine-optimering: Keyword DensityAnja Keller, Marketing Project Manager

Hvis du arbejder med søgemaskineoptimering, så ved du, at du er nødt til at skille dig ud fra mængden med et bestemt søgeord. Og du ved også, at søgeordet skal nævnes mange steder.

Det skal stå i din titel (title-tag) på siden, i din beskrivelse (Meta-tag Description) af siden, og i dine Meta keywords - også selvom Meta Keywords ikke rigtig har betydning for din placering på nuværende tidspunkt, så tror jeg ikke det er nogen dårlig ide. Derudover skal du nævne dit søgeord i selve indholdet på sitet, og det er her du kan bruge værktøjet Keyword Density.

Hvad er Keyword Density?

Keyword density er et rigtig godt værktøj til at hjælpe webmasters og SEO hajer til få det optimale ud af deres søgeord og ikke mindst i arbejdet med søgemaskineoptimering. Keyword Density er vigtigt, fordi søgemaskinerne bruger disse oplysninger til at kategorisere en websides tema samt hvem sitet er relevant for.

Det perfekte Keyword Density vil bidrage til at opnå bedre og højere søgemaskineplaceringer, men det skal være en fin balancegang. Hvis du har en for lav Keyword Density vil du ikke få det optimale udbytte, og har du en for høj Keyword Density vil din side blive markeret som "keyword spamming". Værktøjet vil analysere din valgte webadresse og returnere en tabel over din Keyword Density.

Hvordan beregnes Keyword Density?

Keyword Density er den procentdel af gange et søgeord eller en sætning vises på en webside i forhold til det samlede antal ord på siden. Hvis du har en tekst på 100 ord, og dit keyword optræder 5 gange, så har du en Keyword Density på 5%.

Det udregnes på enkeltord, og udregningen bliver langt mere kompliceret, hvis der er tale om keyword fraser, altså flere ord. Med enkeltord er udregningen, jf. ovenstående eksempel simpel, men med flere ord skal der tages højde for, hvor dele af keyword frasen står. Ønsker du at optimere til f.eks. ”billig boremaskine” skal der tages højde for, at ”billig” kan optræde i anden sammenhæng ligesom ”boremaskine” kan optræde i anden sammenhæng, såsom “Bosch boremaskine”.

I forhold til søgemaskineoptimering anbefaler SEO eksperter normalt en Keyword Density på 3-5%, men nogle har også succes med højere procentsatser. Det er en evig balancegang, og så længe du holder dig indenfor de anbefalede værdier, risikerer du ikke at blive straffet af søgemaskinerne for keyword stuffing.

For at få en mere detaljeret udregning af Keyword Density kan du læse mere her

Afsluttende kommentarer

Der findes et hav af gratis værktøjer til at måle keyword idensity, men det kan være svært at gennemskue, hvilke værktøjer der egner sig bedst. Desuden kræver mange af dem, at der indstilles en masse ting før søgningen kan foretages.

Men et af de gratis værktøjer, som jeg synes virker rigtig godt, er på SEObook.com. Her kan du vælge om Meta-description og Meta-Keywords skal medtages, og om der skal fravælges ord under et bestemt antal tegn.

Share