Stafetten er grebet - Adapt arrangerer bureautelt til DHL

DHL

Fællesskabet er stadig kernen i bureauernes telt til årets DHL.

Der er godt nyt til de løbeglade bureauer. Det årlige DHL kommer ikke til at mangle et samlingspunkt for bureauer, og det er med stor respekt for Plants initiativ til at samle bureauerne, at vi har grebet muligheden, for at fortsætte traditionen. 

“Vi har været med i teltet i 2 år nu, og vi synes simpelthen det er for godt et initiativ til at lade det løbe ud i sandet. Vi vil meget gerne køre det videre, og måske kommer der andre bureauer senere, der kan overtage fra os. En stafet der kan gå videre, og udvikle sig. Vi kommer også til at sætte vores præg på arrangementet, og så må man jo tage det i nye retninger.” Siger Kresten Wiingaard, CEO for Adapt. 

Der er booket telt med plads til 400, og vi sørger for maden, øllet og musikken, så de løbende eller heppende bare skal melde sig til, og koncentrere sig om at hygge sig sammen. 

“Vi konkurrerer jo til dagligt, så det at kunne mødes over noget så simpelt som en løbetur, en bid mad og en øl, er en hyggelig måde at komme hinanden ved. Og så synes vi det er vigtigt, at få samlet den brogede flok vi sikkert er. Det er helt klart fællesskabet, der trækker for os, og det håber vi de andre vil være med i, igen i år, selvom der står nogle andre bag eventet.” Fortæller Kresten Wiingaard.

Teltet er booket til torsdag d. 31. august i Fælledparken. Man kan finde mere info om arrangementet, og tilmelde sig igennem Facebook