Strategien er klar: Adapt investerer i fortsat vækst

Adapt international bureau

Årsregnskabet for 2016 er på plads, og tallene viser, at Adapt Group fortsætter væksten. I 2016 steg omsætningen med 15 procent, mens der kom 20 procent flere medarbejdere til virksomheden. To tal, der peger på, at Adapt Group i 2016 investerede i vækst  på nye markeder med nye tekniske platforme og flere medarbejdere. Og det en tendens, der vil fortsætte i 2017:

”Ambitionen er international vækst, og det kræver investeringer. Vi bygger hele tiden på marked for marked og bruger overskuddet til at rekruttere nye medarbejdere og investere i nye platforme. Det er forklaringen på, at vores overskud er begrænset set i lyset af, hvor travlt vi har, og hvor meget omsætningen stiger”,  siger Kresten Wiingaard, CEO hos Adapt.

Adapt har i 2016 haft fokus på at opbygge en kreativ afdeling, hvor der er kommet væsentlig flere UX- og design kompetencer om bord. Derudover har Adapt bygget videre på e-handels-successen og fået opbygget et stærkt team til native apps og instore-koncepter og ikke mindst udvidet de tekniske kompetencer og platforme:

”Vi har historisk set været et Drupal-hus. Det er vi stadig, men vi har også taget nye platforme til os og certificeret vores medarbejdere, så vi via Magento Commerce, WordPress og ACQUIA kan tilbyde andre typer af sites og leverancer til vores kunder, afslutter Kresten Wiingaard, CEO hos Adapt.

Nøgletal for Adapt: 2016/ 2015/ 2014
(mio. kr.)     
Omsætning: 52,5/ 45,6/ 36,2
Bruttofortjeneste: 41,5/ 36,2/ 26,4
Resultat: 1,7/ 2,1/ 2,0
Antal medarbejdere: 82/ 68/ 39